geinig
Dutch
editEtymology
editFrom gein (“fun”) + -ig (“-y”).
Pronunciation
editAdjective
editgeinig (comparative geiniger, superlative geinigst)
Declension
editDeclension of geinig | ||||
---|---|---|---|---|
uninflected | geinig | |||
inflected | geinige | |||
comparative | geiniger | |||
positive | comparative | superlative | ||
predicative/adverbial | geinig | geiniger | het geinigst het geinigste | |
indefinite | m./f. sing. | geinige | geinigere | geinigste |
n. sing. | geinig | geiniger | geinigste | |
plural | geinige | geinigere | geinigste | |
definite | geinige | geinigere | geinigste | |
partitive | geinigs | geinigers | — |